METAKOGNITIV TERAPI



VELKOMMEN!


Har du stress? Lider du af depression eller angst – måske af begge dele? Bekymrer du dig alt for meget? Og får tankerne lov til at myldre rundt? Så kan metakognitiv terapi være det helt rigtige for dig. Se dig omkring på siderne – måske noget vækker genkendelse – og kontakt mig, hvis vi skal tage en indledende samtale om, hvordan metakognitiv terapi kan hjælpe dig med at genvinde kontrollen.  

LIDT OM MIG

Jeg er uddannet sygeplejerske med speciale i psykiatri. Siden 2017 har jeg også været certificeret metakognitiv terapeut med klinik i både København og Roskilde. 

Mit møde med metakognitiv terapi ændrede radikalt min forståelse af psykisk lidelse. Terapiformen gjorde mig nemlig opmærksom på, at det er vores egne fejlslagne strategier over for vores tanker og følelser, der vedligeholder den psykiske mistrivsel. Derfor besluttede jeg mig for at specialisere mig i metakognitiv terapi. Og i december 2017 færdig-gjorde jeg den

2-årige certificeringsuddannelse hos den britiske psykolog og professor, Adrian Wells, som er ophavsmand til terapiformen.


Jeg er drevet af et ønske om at give dig indsigt i, hvad sindet er for en størrelse, og hvordan du kan ændre din adfærd ved at arbejde med dets selvregulerende mekanismer. På den baggrund kan jeg hjælpe dig med at frigøre dig fra uhensigtsmæssige mønstre og negative tanker – og fra de følelser, der knytter sig til stress, angst, depression og anden psykisk mistrivsel.


DET SIGER MINE KLIENTER


"Mit forløb hos Charlot Andersen har været et helt afgørende skridt på vejen til et liv fri for angst og depression. Med fokus på tankens væsen og ikke tankens indhold har jeg lært at kontrollere min reaktion på svære tanker, og jeg forstår nu vigtigheden af, hvor jeg placerer min opmærksomhed. Charlot formår at skabe et tillidsfuldt rum med plads til svære følelser, og jeg er nu et sted, hvor angst og depressive tanker ikke længere er styrende for mig og mit liv."

 

Therese, 22 år

Da jeg begyndte mit forløb hos Charlot, fandt jeg hurtigt ud af, at jeg selv var med til at fastholde min angst og min angst for angsten. Jeg har lært, at jeg IKKE er mine tanker og følelser. Og jeg har lært, hvor stor magt jeg selv har til at vælge, hvad jeg lader fylde i mit hoved. Jeg har fået mere ud af denne behandlingsform, end jeg troede muligt. Lige så snart jeg fik knækket koden til at bryde de dårlige tanke-mønstre gik mine fremskridt hurtigt, og jeg er godt rustet til at leve mit liv fuldt ud."


 Amalie, 19 år

"I 17 år har jeg prøvet forskellige terapiformer.

Ingen af dem har hjulpet på min angst, forladthedsfølelse og søvnløshed. Jeg har brugt så meget tid på at prøve at tænke mig til løsninger, men det har bare ikke virket. Først efter at være startet hos Charlot har jeg fået det bedre. Her har jeg lært teknikker og strategier til at tackle mine problemer. 

Charlot møder mig, selv når mine følelser er svære og skamfulde. Hun er så rolig og blid. Jeg føler, at jeg endelig har fået et normalt liv."


Christina, 54 år

VIL DU LÆSE MED?

Cirka én gang i kvartalet udsender jeg et nyhedsbrev, som handler om metakognitiv terapi og erfaringer fra min egen praksis som terapeut.


Du er meget velkommen til at læse med.