KLINIKKEN & MIN BAGGRUND

Jeg er uddannet sygeplejerske med speciale i psykiatri, og har altid haft stor interesse for psykisk sundhed og almen trivsel.

I 2015 valgte jeg derfor at tage en uddannelse inden for metakognitiv terapi gennem Cektos – Center for Kognitiv & Metakognitiv Terapi.


Mit møde med metakognitiv terapi ændrede radikalt min forståelse af psykisk lidelse. Terapiformen gjorde mig nemlig opmærksom på, at det er vores egne fejlslagne strategier over for vores tanker og følelser, der vedligeholder den psykiske mistrivsel.


Derfor besluttede jeg mig for at specialisere mig i metakognitiv terapi. Og i december 2017 færdiggjorde jeg den 2-årige certificeringsuddannelse hos den britiske psykolog og professor, Adrian Wells, som er ophavsmand til terapiformen.


Gennem mit arbejde med den metakognitive metode har jeg specialiseret mig inden for alle former for angst, depression og bagvedliggende årsager til psykisk mistrivsel.


Pris, adresser og afbudspolitik

1.


En session af en times varighed koster 600 kr. (Stiger til 700 kr. pr. 01.01.2022).  

Som udgangspunkt skal du forvente at bruge mellem fem og otte sessioner og en opfølgning efter to-tre måneder, hvor vi sammen sikrer, at du fortsat bruger de redskaber, du har lært i terapien.

2.


Du kan booke en session i min klinik i København

– i Kronprinsessegade 40 – eller i Roskilde, hvor jeg er en del af terapifællesskabet Body, Mind and Peace, som har til huse i Algade 28A. 

3.


Ved afbud bedes du give mig besked senest 24 timer før sessionens start. Melder du afbud senere, vil det fulde beløb på 600 kr. blive opkrævet – med mindre der er tale om akut sygdom. 

Du skal melde afbud ved at sende mig en mail eller ringe og lægge besked på min telefonsvarer.