OCD 


– udfører du ritualer for at dæmpe din frygt?

Langt de fleste mennesker oplever at få en tvangstanke i ny og næ. Faktisk gælder det for hele 80 % af os. En tvangstanke er derfor ikke i sig selv et udtryk for psykisk lidelse. Der vil typisk være tale om en tanke, der føles meget fremmed og helt ude af trit med det, man føler i virkeligheden. Fx er det ikke spor usædvanligt, at en nybagt mor får den tvangstanke, at hun pludselig kunne komme til at skade sit barn. Måske ved at kaste det ud ad vinduet. Måske ved at putte det i ovnen.

 

Tanken er selvfølgelig slet ikke til at bære, men for langt de fleste mennesker er den også væk igen, lige så hurtigt som den opstod. Den bliver filtreret fra som nonsens. Den har ingen relevans, for den har intet greb i virkeligheden. Den nybagte mor kunne aldrig finde på at skade sit barn, og tanken er derfor ... bare en tanke. Hverken farlig eller magtfuld. Og da slet ikke noget, hun skal tage ansvar for og få det skidt over.

 

Men for ca. 2-3 % af befolkningen er det netop den type tanker, der udløser tvangshandlinger og undvigelsesadfærd. Tanker, der kredser om det, den enkelte frygter allermest. Det kan handle om frygten for at miste dem, man elsker.

Eller det kan handle om ildebrand, bakterier, farlige sygdomme (typisk AIDS), frygten for at skade andre eller at være skyld i katastrofer. Alt, der kan true den enkeltes verden, kan give stof til en tvangstanke.

 

Denne form for angst kaldes OCD – obsessiv kompulsiv lidelse på dansk – fordi den driver den, der lider, til at udføre tvangshandlinger og undvigelsesmanøvrer for at afværge den fiktive fare, der knytter sig til tvangstankerne.

De fleste kan nikke genkendende til barndommens leg på fortovet: Hvis man rammer stregerne mellem fliserne, går det galt. OCD er drevet af den samme forestilling om, at der er sammenhæng mellem det, du frygter, det, du gør, og det, der sker. Og derfor også af forestillingen om, at du kan afværge det, du frygter, med dine handlinger. Hvis du lider af OCD, vil du ovenikøbet føle et meget stort ansvar for netop at afværge gennem handlinger. Tvangstankerne er jo dit ansvar. Du har tænkt dem. Og derfor er det også din skyld, hvis det, du frygter, faktisk skulle ske.

 

Mens tvangshandlingerne kan mildne ubehaget og give en kortvarig følelse af ro, er de samtidig den værst tænkelige strategi. Hvis du konsekvent reagerer på en ubehagelig tanke, får den lov til at vokse sig stor, betydningsfuld og farlig. Det er verdens mest ulige kamp, for jo mere du bekæmper tanken, des bedre ruster du den til at vinde slaget – samtidig med, at du skaber en ond cirkel:

I et metakognitivt forløb hos mig lærer du at bryde den onde cirkel. Du lærer at få et nyt forhold til dine tanker – og at se dem for, hvad de er: Flygtige forestillinger, der blot eksisterer i dit sind – og absolut ikke noget, du skal gå rundt og føle dig ansvarlig for. I terapien vil du lære at ændre dit forhold til tankerne og gradvis opdage, at dine tanker ikke er farlige. Og at de ikke er en del af, hvem du er. Du vil opdage, at ingen kommer noget til, blot fordi du har en bestemt tanke i hovedet. Og du vil lære, at du ikke behøver at bruge kræfter på tankerne. At du kan vælge at lade dem passere og passe sig selv – uden at forstyrre dit liv.